GRUPPEREJSER TIL LONDON
|
|
|
London – Europas hovedstad
Bemærk dette er et eksempel. Klik her for at se vores aktuelle grupperejser.
London rummer alle muligheder. Her er spektakulære bygningsværker, museer, musicals, fodbold, shopping og koncerter. Uanset hvad du foretrækker, så finder du det her i Europas største metropol. Et fantastisk veludviklet transportsystem gør det nemt at komme rundt i byen til alle oplevelserne. Tag en tur langs Themsen, se de klassiske attraktioner som Big Ben, Tower of London og Buckingham Palace. Læn dig tilbage og nyd udsigten fra ”The London Eye” et kæmpe pariserhjul som giver dig en storslået udsigt over byen. Tag en tur ned af Oxford Street hvor butikkerne bugner af varer og gode tilbud året rundt.
Under opholdet bor vi centralt på det 3-stjernede og charmerende by hotel Best Western Corona Hotel, som ligger tæt ved Victoria Street station. Hotellet blev totalrenoveret i 2002 og er siden løbende renoveret. De 51 værelser har alle bl.a. fjernsyn og internet.
Du får: Flyrejse London (Gatwick) – København t/r 2 nætter på centralt 3* hotel med morgenmad Returtransport med Gatwick Express fra Gatwick til Victoria Street Station Frokost fredag og lørdag Guide Billet til dobbeltdækker sightseeing Sejltur på Themsen Grease the Musical på Piccadilly Theatre Dejlig buffet lørdag aften med drikkevarer
Pris pr. Person i delt dobbeltværelse KUN DKK 4.995,00 |
|
Program:
Fredag den 13/11 Kl. 07.20 Afgang med Norwegian til London (Gatwick)
Kl. 08.15 Ankomst til London
Efter afhentning af baggage tager vi med Gatwick Express til Victoria Station.
Fra Victoria Street Station tager vi taxa til hotellet, hvor vi møder vores guide.
Kl. 11.30 Vi går fra hotellet til nærliggende restaurant hvor vi nyder en god frokost.
Kl. 14.00 Sejltur på Themsen. Vi ser London fra vandsiden og slapper af mens de kendte bygningsværker glider forbi.
Der er mulighed for at stige af og på som man har lyst til og herefter er aftenen på egen hånd.
Lørdag den 14/11 Kl. 10.00 Vi mødes med vores guide. Vi tager med dobbeltdækker bus rundt og ser nogle af de mange seværdigheder i London. Frokost undervejs inkluderet.
Kl. 16.00 Forventet hjemkomst til hotellet
Kl. 18.45 Vi tager fra hotellet mod Piccadilly Theatre (Taxi)
Kl. 19.30 Grease – the musical i Piccadilly Theatre
Kl. 22.00 Aftensmad på hyggelig nærliggende restaurant. Øl, vin og vand inkluderet.
Søndag den 15/11 Hotelværelset skal forlades senest klokken 12.00. Baggage kan opbevares i receptionen. Formiddag og tidlig eftermiddag er på egen hånd.
Kl. 15.30 Vi tager med taxa fra hotellet til Victoria Street Station og videre herfra til Gatwick med Gatwick Express.
Kl. 20.00 Afgang fra London (Gatwick) til Kastrup
Kl. 22.55 Forventet ankomst til Kastrup