Indholdsrig Teambuilding med professionelle instruktører
Bemærk dette er et eksempel. Klik her for at se vores aktuelle grupperejser.
En aktiv dag med udfordringer for alle. Det er idéen bag denne event, som giver alle deltagere mulighed for at prøve kræfter med havkajak og mountainbike. Vi har sikret os nogle af landets bedste instruktører, som giver dig den nødvendige vejledning. Begge events foregår i udstyr af højeste kvalitet. Vi byder tilmed på en let sandwich midt på dagen. Kajak er for alle - lige meget om du har sejlet før, eller om du aldrig har siddet i en kajak. Kajaksporten er blandt de hurtigst voksende i Danmark, og efter selv at have prøvet det vil du have en idé om hvad det skyldes. De kyndige instruktører hjælper dig med vejledning og røverhistorier omkring kajakkens historie og forunderligheder.
Vi sørger for havkajakker, våddragt, rojakke, redningsvest og det nødvendige sikkerhedsudstyr, samt en sandwich - det eneste I skal medbringe fornuftigt tøj til dagens vejr, samt badetøj.
Efter nogle fornøjelige timer på vandet, nyder vi vores sandwich i den smukke danske natur. Efter vores frokost er det tid til at prøve kræfter med mountainbiken. Instruktører står klar med alt i udstyr fra cykel og hjelm til drikkedunk, og fører an på udfordrende veje og stier i naturen. Der indledes med basisforståelse af cykel, gearsystem og teknikker inden de lokale ”bjerge” bestiges i samlet flok.
Det er en god idé at medbringe lidt frisk frugt og nogle chokoladebarer.
| Pris pr. person ved 20 deltagere: 1.395,00 |
|